Hos Ravn & Olsen er du sikret et trygt boskifte

I tiden efter et dødsfald er der mange praktiske ting, der skal tages stilling til. 

Bodil Ravn er medlem af Trygt Boskifte, der har til formål at sikre arvinger en tryg og god oplevelser i forbindelse med et boskifte.

De advokater der tiltræder ordningen, forpligter sig til at anvende tjeklisten for god bobestyrerbehandling, så arvinger kender deres rettigheder og løbende kan følge med i arbejdsprocessen.

Tjekliste for et trygt boskifte

  • check

    1. Et evt. testamente gennemgås – og uklarheder fremhæves. Arvingerne kan komme med bemærkninger.

  • check

    2. Bobestyreren forklarer det typiske forløb for et bo. Det indebærer typisk:

    a. Om boet er solvent eller insolvent.

    b. Om det er klart, hvordan testator har ønsket boet delt.

    c. Hvad lovgivningen siger om arvens fordeling.

    d. Vurdering og/eller salg af boets aktiver.

    e. Tidsaspektet ved afslutningen af et bo, herunder at det kan tage mange måneder – sommetider år – at afslutte et bo, bl.a. hvis der skal realiseres aktiver, arvinger skal identificeres og findes, konflikter skal håndteres, der er mellemværender med SKAT, pengeinstitutter, pensionskasser etc.
     

  • check

    3. Bobestyreren forklarer sin rolle som bobestyrer

  • a. Hvordan der træffes beslutninger i boet, herunder bobestyrerens beføjelser til at afklare/afgøre uklare arveforhold, og hvilke regler der gælder i forhold til tvistløsning.

  • b. Relationen mellem bobestyreren og skifteretten.

    c. At bobestyreren honoreres af boets midler, såfremt der er midler i boet.

    d. At bobestyrerens salær fastsættes ud fra en samlet vurdering af det udførte arbejde. Heri indgår en række salærparametre om navnlig arbejdets omfang og boets beskaffenhed, det med arbejdet forbundne ansvar og det opnåede resultat. Den medgåede tid er således et væsentligt salærparameter, men også boets størrelse, boets kompleksitet (fx om der er udenlandske aktiver, der skal vurderes og realiseres) og andre forhold kan indgå i opgørelsen. Også eksempelvis antallet af henvendelser fra arvingerne har betydning for salærets størrelse.

    e. Skifteretten kan enten efter klage eller af egen drift ændre bobestyrerens salær.

    f. At man som arving kan klage til skifteretten over bobestyrerens salær, hvis man er utilfreds, i modsætning til salæret i en sag, der skiftes privat, hvor klage skal rettes til Advokatnævnet.

    g. At bobestyreren i forbindelse med dels det indledende bomøde, dels ved aflevering af åbningsstatus angiver et overslag over sit forventede samlede salær i sagen ud fra det kendskab bobestyreren på dette tidspunkt har til sagen og baseret på de salærparametre, der er nævnt ovenfor under litra d.

  • h. At bobestyreren løbende orienterer arvingerne, hvis sagens efterfølgende behandling giver grund til væsentligt at korrigere det oprindelige salæroverslag.

  • i. At arvingerne har mulighed for efter modtagelsen af det oprindelige salæroverslag at udbede sig kvartalsvise opgørelser over den medgåede tid – et såkaldt timesagsregnskab – såfremt de måtte ønske det, opdelt på advokattimer, sekretær/sagsbehandlertimer og øvrige omkostninger. Dette timesagsregnskab er ikke i sig selv udtryk for et revideret eller opdateret salæroverslag.

    j. Er dødsboet insolvent, er det i det væsentlige de samme regler som for konkursboer, der finder anvendelse. Det er således ikke længere arvingerne, der har bestemmelsesretten i dødsboet.

    k. At bobestyreren overholder gældende regler om behandling af persondata og forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og terrorfinansiering.


 

Om forfatteren

Bodil H. Ravn er uddannet fra Københavns Universitet i 1990. Hun beskæftiger sig primært med familie- og arveret, og hendes speciale ligger indenfor dødsbobehandling, hvor hun er autoriseret bobestyrer.

Læs mere om Bodil H. Ravn

Bodil H. Ravn

Advokat

Tlf.: 21 54 12 13

bodil@ravnolsen.dk

Bodil H. Ravn

keyboard_arrow_up