22-01-2020

Fremtidsfuldmagter, hvorfor det?

Vi bliver ældre, siger tallene fra Danmarks Statistik, men der er desværre ingen garanti for, at man kan klare sig selv i en høj alder.

Lov om fremtidsfuldmagter trådte i kraft den 1. september 2017. En fremtidsfuldmagt er et godt redskab til at sikre sig selv og ens nærmeste, hvis man bliver ramt af sygdom eller ulykke, så man ikke længere kan tage sig af egne private og økonomiske forhold.

Et eksempel

Hanne og Søren har været gift i 40 år og de er begge i begyndelsen af 70’erne. De har tre børn og har haft et godt liv sammen. Desværre får Hanne en blodprop i hjernen og kan ikke længere forstå og overskue økonomiske beslutninger og ej heller klare sig selv i hjemmet.

Det bliver derfor besluttet, at Hanne er nødt til at komme på plejehjem, da Søren ikke er så godt gående og dermed ikke har mulighed for at have Hanne hjemme.

Hanne var den, der passede haven og gjorde rent i huset, da hun fysisk havde haft det bedre end Søren. Nu er han i den situation, at han ikke kan se sig ud af at blive boende i huset, da der er alt for meget for ham at holde. Søren vil derfor gerne sælge huset og flytte i en noget mindre andelsbolig, med en lille have.

Han får kontaktet en ejendomsmægler, men denne kan fortælle ham, at hvis ikke Hanne er i stand til at forstå og underskrive papirerne omkring hussalget, så kan han ikke sælge det, da de begge to står som ejere af huset.

Søren kontakter en advokat og finder ud af, at der skal udpeges en værge for Hanne og at det tager mere end 6 måneder i sagsbehandlingstid hos Statsforvaltningen at få det på plads ligesom en værge efterfølgende er underlagt en række regler.

Få hjælp med udarbejdelse af en fremtidsfuldmagt

Den nye lov om fremtidsfuldmagter

Med den nye lov er der kommet et system, hvor man selv kan bestemme, hvem der skal varetage ens interesser og hvad der skal varetages.

En fremtidsfuldmagt oprettes i tinglysningssystemet, hvor den ”sover” og kan så sættes i kraft, hvis der bliver behov for det. Når den sættes i kraft, bliver den tinglyst, så alle kan se, hvem der har fuldmagten og hvad man har fuldmagt til. Så længe den ”sover” i systemet, er der ingen, der kan se, at fuldmagten eksisterer.

Hvis Hanne og Søren havde oprettet en fremtidsfuldmagt til hinanden, ville Sørens situation have været en del lettere, da han så selv havde kunnet træffe beslutning om salg og have gennemført hele handlen.

Det er vigtigt, at man får taget stilling til, hvilke forhold fuldmagten skal omfatte, og at den bliver skræddersyet efter de forhold, der nu måtte gøre sig gældende. Udover salg af hus, kan det f.eks. være håndtering af bankforretninger, herunder køb og salg af værdipapirer samt muligheden for at give gaver til ens nærmeste.  

Ofte vil man ved oprettelse af en fremtidsfuldmagt indsætte sin ægtefælle/samlever som fuldmagtshaver, men derudover sine børn eller en god ven som subsidiær fuldmægtig, hvis nu ægtefællen i mellemtiden også er blevet syg og ikke er i stand til at udføre opgaven.

Har du brug for en advokat?

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller har brug for rådgivning i en sag.

Kontakt os

Hør også hvordan vi kan hjælpe dig med bl.a. testamente, samlivskontrakt, ægtepagt og samejeoverenskomst.

 

Om forfatteren

Bodil H. Ravn er uddannet fra Københavns Universitet i 1990. Hun beskæftiger sig primært med familie- og arveret, og hendes speciale ligger indenfor dødsbobehandling, hvor hun er autoriseret bobestyrer.

Læs mere om Bodil H. Ravn

Bodil H. Ravn

Advokat

Tlf.: 21 54 12 13

bodil@ravnolsen.dk

Bodil H. Ravn

keyboard_arrow_up