Min sidste rejse

23. august 2018

Da Kirsten mistede sin mand, vidste hun ikke, hvad hun skulle igennem omkring et dødsbo. Hun var ramt af sorg over tab af ægtefællen, men blev også meget usikker på, hvor hun selv stod i alt dette.

Selve begravelsen blev planlagt med bedemanden og Kirsten blev skrevet op som kontaktperson på de papirer, som bedemanden lavede.

Det har den betydning, at det er Kirsten, som får brev fra skifteretten, når de har registreret dødsfaldet. Skifteretten får besked om dødsfaldet automatisk, når bedemanden har registreret dette, ligesom kirkekontoret og cpr. registret.

Skifteretten sendte Kirsten et brev, hvori de bad hende om at kontakte dem pr. telefon. Der skal dog helst gå noget tid, hvilket fremgår af brevet, da Skifteretten indhenter forskellige oplysninger, da de har pligt til at vejlede arvingerne.

Da Kirsten ca. 14 dage efter hun modtog brevet ringer til skifteretten, går samtalen ud på, at Kirsten gerne skal oplyse, hvem der er arvinger i boet, så det kan afklares, hvilke muligheder Kirsten har.

Skifteretten har nogle økonomiske oplysninger, da de har hentet afdødes skattemappe, men det er ikke alt de kan se og derfor vil de gerne have Kirsten til at oplyse, hvad hun ved om de økonomiske forhold også.

Skifteretten har også undersøgt, om Kirstens mand har lavet et testamente.

Ud fra de oplysninger, som skifteretten har og den viden Kirsten har, fortæller skifteretten Kirsten hvilke muligheder hun har. Kan og vil hun sidde i uskiftet bo – hvis hun ikke kan eller ikke ønsker dette, så skal boet skiftes, og så skal der tages stilling til, om det skal være et privat skifte eller et bobestyrerbo.

Er økonomien sådan, at der kan blive tale om et ægtefælleudlæg?

Eller er økonomien dårlig, så der kan være tale om et insolvent bo eller boet kan afsluttes som et boudlæg.

Skifteretten vejleder alene om de forskellige muligheder, men har ikke pligt til at yde rådgivning om, hvad der kan være den bedste løsning for de efterladte i den konkrete situation.

Skifteretten vil gerne, at der i denne første samtale kan ske en afklaring af, hvordan boet skal behandles. Der er derfor mange, som har brug for at få en grundig rådgivning i forhold til de forskellige muligheder, hvorfor de kontakter en advokat med speciale i arveret og dødsbobehandling.

Kirsten var helt klart i tvivl om, hvad hun skulle gøre og havde brug for rådgivning.

Var det bedste valg at sidde i uskiftet bo med børnene? Kirsten og hendes mand havde ikke lavet testamente, så hvis hun skiftede med børnene, så skulle de have halvdelen af dødsboet i arv.

Hvis hun sad i uskiftet bo og senere fortrød valget, så vil det ikke være værdien af boet på dødstidspunktet, som skulle deles med børnene, men den værdi boet ville have den dag, hun på et senere tidspunkt vælger at skifte.

Hun fandt ud af via rådgivning, at hun ikke var indstillet på at leve fremadrettet med de ulemper, der er ved at sidde i uskiftet bo, og besluttede derfor, at hun gerne ville skifte med børnene.

Nu skulle det så undersøges, om det var muligt med et privat skifte.

Et privat skifte kræver nemlig, at arvingerne er enige om arvens fordeling og hvordan aktiver og passiver værdiansættes.

Hvis ikke arvingerne kan blive enige om dette, så skal der en bobestyrer til at skifte boet.

Heldigvis for Kirsten og børnene, så kunne de godt enes om et skifte og arvingerne var også villige til ikke at kræve arven udbetalt, så der i stedet blev lavet gældsbreve på en del af arven.

Så efter en god drøftelse af hvordan boet kunne behandles, fik Kirsten ro på og kunne skifte med børnene og samtidig blive boende i huset så længe hun ønskede det.

Der kan være mange forhold at tage hensyn til, når det skal overvejes om man skal skifte eller sidde i uskiftet bo, eller om man kan få et ægtefællesudlæg.

Det er en rigtig god ide at få rådgivning så tidligt som muligt efter dødsfaldet, så man ikke træffer det forkerte valg i starten. Det kan være en vanskelig situation at overskue samtidig med, at man er i sorg og usikker på fremtiden.

 

FAKTA:

Uskiftet bo – boet skiftes ikke og der udbetales ikke arv til nogen. Ægtefællen rådet over hele boet.

Boudlæg – når begravelsesomkostningerne er betalt, må der ikke være midler over kr. 44.000, så kan den der påtager sig at betale begravelsesomkostningerne og som udgangspunkt tømme afdødes bopæl, få hvad der er, uden at hæfte for gæld.

Ægtefælleudlæg – hvis afdødes og den efterlevende ægtefælles formue inkl. de pensioner som efterlevende ægtefælle får fra afdøde ikke overstiger kr. 760.000, får ægtefællen det hele og skal dermed ikke dele med førstafdødes børn.

Privat skifte – boet skiftes og alle aktiver og passiver værdiansættes, fordeles eller sælges. Arven gøres op og fordeles enten i henhold til arveloven eller i henhold til testamente. Forudsætter, at alle arvinger er enige herom.

Bobestyrerbo – boet skiftes og alle aktiver og passiver værdiansættes, fordeles eller sælges. Arven gøres op og fordeles enten i henhold til arveloven eller i henhold til testamente. I et bobestyrerbo er det bobestyreren, der træffer alle beslutninger og bobestyreren kan derfor træffe beslutninger, når arvingerne ikke er enige.

Hvis boet er insolvent – så skal boet behandles ved bobestyrer, som sørger for at sælge boets aktiver og fordele pengene mellem kreditorerne.

 

Tilbage

Har du brug for hjælp?

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller har brug for rådgivning i en sag. Udfyld formularen, eller kontakt os her.

keyboard_arrow_up