22-01-2020

Selvstændige kommer i klemme uden arbejdsskadeforsikring

På det seneste har jeg oplevet flere triste tilfælde, hvor selvstændige erhvervsdrivende ikke har tegnet forsikring, der kan hjælpe med erstatning, når de kommer til skade på jobbet.

Det er lovpligtigt at tegne arbejdsskadeforsikring for sine ansatte. Men der er ikke noget lovkrav om, at man som selvstændig erhvervsdrivende også skal tegne en arbejdsskadeforsikring for sig selv. En forsikring kan være dyr at tegne, måske især i en opstartsfase, og derfor vælges den nogle gange fra. Der er bare ikke noget sikkerhedsnet, der holder hånden under en, hvis man kommer til skade.

Type-eksemplet er håndværkeren, der starter en enkeltmandsvirksomhed og som knokler derud af for at banke forretningen op. En dag sker der det utænkelige – et fald fra et stillads på en byggeplads – med en brækket ryg til følge og en lang periode med operationer, genoptræning mv. Hvis der ikke er nogen, man kan drage til ansvar for ulykken, er der kun mulighed for at få erstatning, hvis man selv har tegnet forsikring.  En arbejdsskadeforsikring kan betale erstatning for varige mén og erhvervsevnetab, og det har en enorm økonomisk betydning, især hvis man f.eks. ikke kan vende tilbage til sit job i samme omfang som før ulykken.

Udover en arbejdsskadeforsikring, er det en god idé at supplere med en ulykkesforsikring med heltidsdækning samt en erhvervsudygtighedsforsikring.

3 gode råd

  • Sørg for at tegne forsikring, der også dækker dig som ejer af virksomheden
  • Søg læge inden for de første 3 døgn efter ulykken
  • Få rådgivning om anmeldelse og opgørelse af erstatningskrav

Har du brug for en arbejdsskade advokat?

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller har brug for rådgivning i en sag.

Kontakt os

Hør hvordan vi kan hjælpe dig med bl.a. trafikulykke, patientskade, arbejdsskade og skader efter vold.

 

Om forfatteren

Litten Posselt Olsen er uddannet fra Københavns Universitet i 2005. Hun har særligt speciale indenfor forsikrings- og erstatningsret, men hun beskæftiger sig også med bolighandler og overdragelse af fast ejendom.

Læs mere om Litten Posselt Olsen

Litten Posselt Olsen

Advokat

Tlf.: 25 21 19 64

litten@ravnolsen.dk

Litten Posselt Olsen

keyboard_arrow_up