Få styr på ejerforholdene

Hvad enten I er gift eller samlevende, er det en god idé at få helt styr på ejerforholdene, når I køber en bolig. Få hjælp her.

Skal vi begge to stå som ejere af boligen?

Er I gift og køber bolig sammen, bør I forholde jer til, om I begge to skal stå på skødet, eller om der kan være gode grunde til, at det kun er den ene af jer. Det er vigtigt, at få afklaret dette inden papirerne laves og tinglyses, da det koster penge at få ændret det sidenhen.

Hvis I har formuefælleskab i ægteskabet, (det er udgangspunktet) vil ejendommen, uanset hvem der ejer den, indgå i delingsformuen ved fx skilsmisse, og dermed vil en evt. friværdi skulle deles i henhold til de almindelige regler.

Samlevende – hvad skal vi?

Hvis I som samlevende køber bolig sammen, er det vigtigt at få afklaret, om I begge to skal eje huset. Hvis I begge skal det, skal I få lavet en samejeoverenskomst eller samlivskontrakt, så I også ved, hvordan I kommer ud af ejerskabet igen, hvis I går fra hinanden.

Ved en sådan aftale kan der eventuelt tages højde for den uligevægt, der kan være, hvis den ene tjener væsentligt mere end den anden, og om det skal have en konsekvens ved salg af boligen i tilfælde af samlivsophør.

Det kan også være en god idé at få lavet et testamente, så I er sikret, hvis den ene skulle dø. Se mere om testamenter her

Få hjælp til en samejekontrakt

Lad os hjælpe jer med at få klare retningslinjer for jeres ejerforhold. Udfyld formularen, eller kontakt os direkte.

keyboard_arrow_up