Samlivskontrakt – få styr på jeres fælles ejendele

Når man er samlevende uden at være gift, er der ikke nogen lovregler for, hvordan man skal dele, hvis man går fra hinanden. En samlivskontrakt giver jer klare retningslinjer.

Hvorfor skal man overveje en samlivskontrakt?

Der kan ofte opstå tvivl og uenighed om, hvordan man skal dele de ting, man har anskaffet sig, mens man har boet sammen. Hvad hvis den ene part har tjent væsentligt mere end den anden, har vedkommende så ret til mere? Spørgsmål som dette kan forværre en situation, som måske i forvejen er konfliktfyldt.

Hvis man laver en samlivskontrakt, har man på forhånd aftalt, hvordan tingene og eventuel gæld skal deles, i tilfælde af at man flytter fra hinanden. Dermed undgår man måske større uenigheder.

Overvej at kombinere samlivskontrakten med et testamente

Som samlevende kan det ofte være en god ide at kombinere en samlivskontrakt med et testamente. Det kan også være, at I alene behøver en samejekontrakt, hvis I kun har fælles ejerskab til en enkelt ting – det kunne være en lejlighed, et sommerhus eller lignende.

Det er vigtigt at få lavet en kontrakt, som dækker de behov, I har. 

Kontakt os, så kan vi sikre en god løsning for jer

Hvad kan man aftale i en samlivskontrakt?

En samlivskontrakt er en aftale, som I indgår med hinanden, og som udgangspunkt er der aftalefrihed, så I kan aftale det, I mener, der er behov for. Her er par eksempler:

  • chevron_rightI kan eksempelvis aftale, at de ting I køber til hjemmet, skal deles, hvis I går fra hinanden, uanset hvem der har betalt dem.
  • chevron_rightHvis den ene af jer ejer huset, men I begge er med til at afdrage på gælden, bør I sikre, at der er klarhed over, om de penge, som den der ikke ejer huset betaler, skal betragtes som et lån eller som husleje

Hvordan laver man en samlivskontrakt?

Der er ikke nogen krav til, hvordan en sådan aftale udformes, og der er aftalefrihed. Vi anbefaler, at aftalen er skriftlig, at den dateres og underskrives af begge parter og eventuelt med vidner til.

Da det kan være svært at overskue konsekvenserne af en sådan aftale, opfordrer vi til, at I kontakter os, så vi kan hjælpe jer med opgaven. Vi vil sørge for, at I får en indgående drøftelse af lige netop jeres situation og ønsker.

Vigtige emner om samlivskontrakt

Få hjælp til at udforme en samlivskontrakt

Vi står klar med råd og vejledning, når det kommer til samlivskontrakter. Udfyld formularen, eller kontakt os direkte.

Bodil H. Ravn

Advokat

Tlf.: 21 54 12 13

bodil@ravnolsen.dk

Bodil H. Ravn

keyboard_arrow_up