Arveret – det har du brug for at vide

Det kan være en stor beslutning at dele sin arv. Hos Ravn & Olsen hjælper vi med at gøre dig klogere på arveret, arvelov og arveregler, så du får dine sidste ønsker opfyldt.  

Arveret kort fortalt

Arveret kan for mange mennesker virke uoverskueligt, men det er heldigvis ret enkelt. Det handler i al sin enkelthed om hvem, der arver efter dig. Hvem, der skal det, er helt op til dig.

Helt konkret har du to muligheder: 

  1. Vil du gerne bestemme, hvem der arver efter dig, når du dør, skal du oprette et testamente. Det vælger langt de fleste at gøre. 
  2. Mulighed nummer to er at forholde sig passivt og lade arveloven bestemme, hvem der skal arve efter dig.

Har du spørgsmål? Vi hjælper dig gerne

Bodil H. Ravn
Advokat
Tlf.: 21 54 12 13

Hvad skal du være opmærksom på, når du bestemmer, hvem der skal arve efter dig?

Der er mange ting at overveje, når du bestemmer, hvem der skal arve efter dig. Her på siden giver vi det store overblik, som forhåbentligt hjælper dig. Du kan også vælge at dykke ned i specifikke emner. 

Vi har listet fem emner, som er gode at være ekstra opmærksomme på - dem kan du blive klogere på ved at klikke på dem. 

Hvad kan man arve?

Dine efterladte kan groft sagt arve alt det, du efterlader. Helt konkret bliver arven inddelt i tre kategorier:

  • chevron_rightFormue
  • chevron_rightBolig
  • chevron_rightEjendele

De tre hovedgrupper gælder for alle arvesager. Vi ved dog, at enhver arvesag er forskellig. Eksempelvis ser vi ofte, at et barnebarn arver en særlig ejendel, som netop har betydning for ham eller hende. Hvis du også ønsker at tilpasse din arv, skal du oprette et testamente. 

 

Arveloven: Hvem skal arve efter dig?

For at svare på spørgsmålet skal vi først finde ud af, om du har tegnet et testamente eller ej. Testamentet er din mulighed for at bestemme over din arv. Det giver dig derfor mulighed for at bestemme, hvem der skal arve efter dig – og hvad de skal arve. Hvis ikke du laver et testamente fordeles din arv efter arvelovens arveregler. 

3 misforståelser om arveret og arveloven

  1. Det er ikke relevant at skrive testamente, hvis man er gift og har børn. 
  2. Det er kun relevant at skrive testamente, hvis man vil støtte Kræftens Bekæmpelse eller et andet godgørende formål.
  3. Du kan gøre børn eller ægtefælle arveløse.

 

Arv med arveloven

Hvis ikke du har lavet et testamente, er det arveloven, der definerer, hvem dine arvinger er. Ifølge arveloven er dine arvinger inddelt i 3 arveklasser.

Arveklasse 1: Biologiske børn, adoptivbørn, børnebørn, oldebørn og ægtefælle.
Hvis du har en eller flere arvinger i denne arveklasse, får de hele din arv, og der bliver ikke arv til andre arveklasser.

Arveklasse 2: Forældre, søskende og søskendebørn. 
Har du en eller flere i denne arveklasse, arver ingen fra arveklasse 3. 

Arveklasse 3: Bedsteforældre, fastre, farbrødre, mostre og morbrødre. 
Har du en eller flere arvinger i denne arveklasse, arver de efter dig, hvis ikke der findes personer i arveklasse 1 og 2. 

De tre arveklasser giver forhåbentligt et godt overblik. Men hvad sker der, hvis du ikke har arvinger i hverken første, anden eller tredje arveklasse? I det tilfælde vil arven efter dig tilfalde staten. Helt konkret betyder det, at hvis du eksempelvis alene efterlader dig en fætter eller kusine, vil arven ikke komme ham eller hende til gode, men staten.

Sådan behøver det dog ikke at være – og det er her, testamentet kommer ind i billedet. 

 

Arv med testamente

Langt de fleste mennesker vil gerne have indflydelse på deres arv. Med et testamente kan du selv bestemme, hvem der skal arve efter dig – og hvad, de skal arve. Det kan der være mange gode grunde til. Eksempelvis kan det være, at du gerne vil testamentere en del af din formue til en almennyttig organisation – det kunne være Røde Kors eller Kræftens Bekæmpelse. Et andet velkendt eksempel er ønsket om at stille sin partner bedst muligt, hvis du dør. Det kigger vi nærmere på nedenfor.

Testamente, hvis I er gift

Mange tror, at den efterladte partner arver det hele, når de er gift. Sådan er det ikke. Ifølge arvereglerne arver børnene halvdelen af arven med det samme.  

For mange gifte par kan en arv til børnene være en stor udfordring. Helt konkret kan det nemlig betyde, at den længstlevende ægtefælle ikke kan blive boende i boligen. Det kan derfor være en god idé at lave et testamente, hvor du stiller din partner – og på den måde også dine børn – bedst muligt ved at fordele en større del af arven til ham eller hende. 

Testamente, hvis I er ugift

I dag lever flere og flere i papirløse forhold. Det kan have en række fordele, men i tilfælde af dødsfald, skal I være særligt opmærksomme. Hvis du og din partner ikke er gift, er jeres forhold ikke reguleret af arveloven. Det betyder kort fortalt, at I ikke arver hinanden ved dødsfald – medmindre I har lavet et testamente. 

Lad os tage et eksempel. Et ugift par med børn bor i en ejerbolig. Parret har ikke lavet et testamente, og faderen i forholdet går bort. Det er ikke så godt. Uden testamente tilfalder arven nemlig til børnene, hvilket gør det svært for moderen at blive boende i boligen på kun en indkomst og ingen arv. 

 

Hvad er tvangsarv? 

Vi har tidligere præciseret, hvordan du med et testamente kan beslutte din arv. Som med al anden jura er der dog en lille tilføjelse. I dette tilfælde hedder den lille tilføjelse tvangsarv. 

Tvangsarv dækker 25% af din efterladte formue, som du ikke selv kan bestemme over. Beløbet skal fordeles til dine tvangsarvinger – også kendt som din ægtefælle og dine børn. Hvis du både efterlader ægtefælle og børn, fordeles halvdelen af tvangsarven til din ægtefælle og den resterende halvdel mellem dine børn. 

Vi kan godt forstå, hvis snakken om tvangsarv kan lyde ubehagelig. I langt de fleste tilfælde er det heldigvis helt problemfrit, da de fleste meget gerne vil give noget videre til deres ægtefælle og børn. 

Tip: Hvis du har en betydelig formue, er det muligt at begrænse børnenes tvangsarv til 1.320.000 danske kroner. 

Giv pengegaver og arveforskud

Hvad slår glæden ved at give en gave? Mange vælger at give pengegaver eller et arveforskud, mens de stadig lever. For ikke alene kan det give en skattemæssig fordel – det giver også mulighed for at opleve glæden hos modtageren. 

I dag har du ifølge arvereglerne mulighed for at give dine livsarvinger en kontant, afgiftsfri gave på op til 67.100 danske kroner. Gaven kan både gives som fælleseje eller særeje, og kan tage form som penge, værdipapirer, eftergivelse af gæld eller løsøre.  

 

Hvor meget skal betales i boafgift?

Boafgiften, som du måske kender som arveafgift, er en procentuel afgift af din efterladte arv, som skal betales til staten. Boafgiften kan godt være en smule svær at forstå. Den varierer nemlig alt efter, hvem der arver efter dig. Inden det bliver teknisk vil vi fortælle en god nyhed: din ægtefælle og almennyttige organisationer er fritaget for boafgiften. De arver altså det fulde beløb. 

Almindelig boafgift på 15 procent

Her skal arvingen betale 15 procent i afgift. Der er dog et bundfradrag på 272.900 danske kroner, så der skal faktisk kun betales boafgift af den del af arven, der overstiger fradragets beløb. Eksempler på arvinger, der skal betale den almindelige boafgift: 

  • chevron_rightBørn, stedbørn og børnebørn
  • chevron_rightSvigerbørn 
  • chevron_rightFraskilt ægtefælle 
  • chevron_rightSamlever og andre, som du har boet sammen med i minimum 2 år inden dødsfald 

Tillægsboafgift på 25 procent  

Tillægsboafgiften er en ekstra afgift, som betales sammen med den almindelige boafgift. Den ekstra afgift er på 25%, så der samlet set skal betales 40% af arven til staten. Tillægsboafgiften gælder for mere perifære arvinger, eksempelvis:

  • chevron_rightSamlevers børn
  • chevron_rightNevøer og niecer
  • chevron_rightAndre, eksempelvis en fætter, som ikke er en del af arvelovens tre arveklasser

3 former for testamente

Vi kan ikke tale om arveret uden at tale om testementer. Et testamente er dog ikke bare et testamente. Der findes 3 former for testamenter:

  1. Notartestamente
  2. Vidnetestamente
  3. Nødtestamente

Få svar på dine forskellige spørgsmål om de 3 former for testamente. 

Undgå arvestrid

De færreste ønsker, at deres efterladte skal strides om arven. Vi kan ikke garantere en harmonisk fordeling af din arv, men vi kan komme med vores 2 bedste anbefalinger baseret på mange års erfaringer. 

1. Et gennemarbejdet testamente fjerner tvivl 

Arvestrid skyldes ofte små misforståelser, som vokser sig store. Undgå misforståelser med et testamente, som både er gennemtænkt og velbegrundet. Du kan selv forsøge at oprette testamentet, men vi vil anbefale at udarbejde det i samarbejde med en specialiseret advokat.       

2. Sæt ord på dine valg

“Hvorfor får han det, når jeg kun arver det her?” Kan du se det for dig? Nogle føler sig snydt. Det kunne med stor sandsynlighed være undgået, hvis du havde argumenteret for dine valg. Det kan du enten gøre i testamentet, eller mens du stadig er i live. På den måde undgår folk ubehagelige overraskelser.

Få råd og vejledning om arveret, hvem arver og arveloven

Få hjælp til at efterlade din arv. Vi er eksperter i arveret – og vi vil meget gerne hjælpe dig. Udfyld formularen, eller kontakt os med det samme.

Bodil H. Ravn

Advokat

Tlf.: 21 54 12 13

[email protected]

Bodil H. Ravn

keyboard_arrow_up