Arveret – det har du brug for at vide

Det kan være en stor beslutning at dele sin arv. Hos Ravn & Olsen hjælper vi med at gøre dig klogere på arveret og arveregler, så du får dine ønsker opfyldt.

Arveret kort fortalt

Arveret handler om hvem, der skal arve efter dig. I arveloven er det bestemt, hvem der arver efter dig, hvis ikke du har lavet et testamente.

Der er således to muligheder:

  1. Du accepterer den fordeling, som arveloven har bestemt
  2. Du laver et testamente og dermed selv bestemmer så meget som muligt

Har du spørgsmål? Vi hjælper dig gerne

Bodil H. Ravn
Advokat
Tlf.: 21 54 12 13

Hvad skal du være opmærksom på, når du bestemmer, hvem der skal arve efter dig?

Der er mange ting at overveje, når du bestemmer, hvem der skal arve efter dig. Her på siden giver vi det store overblik, som forhåbentligt hjælper dig. Du kan også vælge at dykke ned i specifikke emner.

Vi har listet emner, som er gode at være ekstra opmærksomme på - dem kan du blive klogere på ved at klikke på dem.

Hvad kan man arve?

Når et bo efter en afdød skal gøres op, så skal alt gøres op. Det gælder både indbo, biler, bolig og anden formue. Noget skal måske sælges, fordi ingen af arvingerne ønsker at beholde det, og andet bliver fordelt mellem arvingerne.

Uanset om man arver en bil, indbo herunder smykker eller et hus, så skal alt der har en økonomisk værdi indgå i fordelingen mellem arvingerne.

Arveloven: Hvem skal arve efter dig?

Dette afhænger af, om du har tvangsarvinger eller ej. En ægtefælle og børn er tvangsarvinger. At have tvangsarvinger betyder, at der er en del af arven efter dig, som du ikke kan bestemme over, da den tilfalder tvangsarvingerne. 

Herefter afhænger det af, om du opretter et testamente eller ej. Du kan i et testamente bestemme, hvem der skal arve efter dig, og hvad de skal arve. 

Opretter du ikke et testamente, så fordeles arven efter arvelovens regler.

3 misforståelser om arveret og arveloven

  1. Det er ikke relevant at skrive testamente, hvis man er gift og har børn. 
  2. Det er kun relevant at skrive testamente, hvis man vil støtte Kræftens Bekæmpelse eller et andet godgørende formål.
  3. Du kan gøre børn eller ægtefælle arveløse.

 

Arv med arveloven

Hvis ikke du har lavet et testamente, er det arveloven, der definerer, hvem dine arvinger er. Ifølge arveloven er dine arvinger inddelt i 3 arveklasser.

Arveklasse 1: Biologiske børn, adoptivbørn, børnebørn, oldebørn og ægtefælle.
Hvis du har en eller flere arvinger i denne arveklasse, får de hele din arv, og der bliver ikke arv til andre arveklasser.

Arveklasse 2: Forældre, søskende og søskendebørn. 
Har du en eller flere i denne arveklasse, arver ingen fra arveklasse 3. 

Arveklasse 3: Bedsteforældre, fastre, farbrødre, mostre og morbrødre. 
Har du en eller flere arvinger i denne arveklasse, arver de efter dig, hvis ikke der findes personer i arveklasse 1 og 2. 

De tre arveklasser giver forhåbentligt et godt overblik. Men hvad sker der, hvis du ikke har arvinger i hverken første, anden eller tredje arveklasse? I det tilfælde vil arven efter dig tilfalde staten. Helt konkret betyder det, at hvis du eksempelvis alene efterlader dig en fætter eller kusine, vil arven ikke komme ham eller hende til gode, men staten.

Sådan behøver det dog ikke at være – og det er her, testamentet kommer ind i billedet. 

 

Arv med testamente

Langt de fleste mennesker vil gerne have indflydelse på deres arv. Med et testamente kan du selv bestemme, hvem der skal arve efter dig – og hvad, de skal arve. Det kan der være mange gode grunde til. Eksempelvis kan det være, at du gerne vil testamentere en del af din formue til en almennyttig organisation – det kunne være Røde Kors eller Kræftens Bekæmpelse. Den begrundelse, flest har for at lave et testamente, er helt klart ønsket om at stille sin partner bedst muligt, hvis man dør. Det kigger vi nærmere på nedenfor.

Testamente, hvis I er gift

Mange tror, at den efterladte partner arver det hele, når de er gift. Sådan er det ikke. Ifølge arvereglerne arver børnene halvdelen af arven.

For mange gifte par kan en arv til børnene være en stor udfordring. Helt konkret kan det nemlig betyde, at den længstlevende ægtefælle ikke kan blive boende i boligen. Det kan derfor være en god idé at lave et testamente, hvor du stiller din partner – og på den måde også dine børn – bedst muligt ved at fordele en større del af arven til ham eller hende.

Testamente, hvis I er ugift

I dag lever flere og flere i papirløse forhold. Det kan have en række fordele, men i tilfælde af dødsfald, skal I være særligt opmærksomme. Hvis du og din partner ikke er gift, er jeres forhold ikke reguleret af arveloven. Det betyder kort fortalt, at I ikke arver hinanden ved dødsfald – medmindre I har lavet et testamente.

Lad os tage et eksempel. Et ugift par med børn bor i et hus, som I ejer i fællesskab. Huset er kr. 1.600.000 værd, og der skyldes kr. 1.000.000 til kreditforeningen. Der er altså en friværdi på kr. 600.000, som de hver især ejer halvdelen af. Parret har ikke lavet et testamente, og faderen i forholdet går bort. Uden testamente tilfalder arven børnene, og de skal dermed arve faderens andel af friværdien altså kr. 300.000, hvilket kan gøre det svært for moderen at blive boende i boligen på kun en indkomst og ingen arv, men derimod et krav om udbetaling af kr. 300.000 til børnene, som hun måske er nødt til at skulle optage lån til.

Hvad er tvangsarv? 

Tvangsarv er kun relevant, hvis du har ægtefælle og/eller børn.

Tvangsarv dækker 25% af din efterladte formue, som du ikke selv kan bestemme over. Beløbet skal fordeles til dine tvangsarvinger –som er din ægtefælle og dine børn. Hvis du både efterlader ægtefælle og børn, fordeles halvdelen af tvangsarven til din ægtefælle, og den resterende halvdel mellem dine børn.Vi kan godt forstå, hvis snakken om tvangsarv kan lyde ubehagelig. I langt de fleste tilfælde er det heldigvis helt problemfrit, da de fleste meget gerne vil give noget videre til deres ægtefælle og børn. 

Tip: Hvis du har en betydelig formue, er det muligt at begrænse børnenes tvangsarv til kr. 1.350.000 (2021).

Giv pengegaver og arveforskud

Hvad slår glæden ved at give en gave? Mange vælger at give pengegaver, mens de stadig lever. For ikke alene kan det give en skattemæssig fordel – det giver også mulighed for at opleve glæden hos modtageren.

I dag har du ifølge arvereglerne mulighed for at give dine livsarvinger en kontant, afgiftsfri gave på op til kr. 68.700 (2021). Gaven kan både gives som fælleseje eller særeje, og kan være i form af for eksempel penge, værdipapirer, eller løsøre.

 

Hvor meget skal betales i boafgift?

Boafgiften, som mange kender som arveafgift, er en procentdel af arven, som skal betales til staten. Boafgiften varierer alt efter, hvem der arver efter dig. Din ægtefælle og almennyttige organisationer er fritaget for boafgiften. De arver altså det fulde beløb.

Almindelig boafgift på 15 procent

Eksempler på arvinger, som skal betale 15% i boafgift:

  • chevron_rightBørn, stedbørn og børnebørn
  • chevron_rightSvigerbørn 
  • chevron_rightFraskilt ægtefælle 
  • chevron_rightSamlever og andre, som du har boet sammen med i minimum 2 år inden dødsfald 

Der er dog et bundfradrag på kr. 308.800 (2021), så der skal kun betales boafgift af den del af arven, der overstiger fradraget.

Tillægsboafgift på 25 procent  

Tillægsboafgiften er en ekstra afgift, som betales udover den almindelige boafgift. Den ekstra afgift er på 25%. Tillægsboafgiften gælder for mere perifære arvinger, eksempelvis:

  • chevron_rightSamlevers børn
  • chevron_rightNevøer og niecer
  • chevron_rightAndre, eksempelvis en fætter, som ikke er en del af arvelovens tre arveklasser

3 former for testamenter

Vi kan ikke tale om arveret uden at tale om testementer. Et testamente er dog ikke bare et testamente. Der findes 3 former for testamenter:

  1. Notartestamente
  2. Vidnetestamente
  3. Nødtestamente

Få svar på dine forskellige spørgsmål om de 3 former for testamenter her

Undgå arvestrid

De færreste afdøde ønsker, at deres efterladte skal strides om arven. Vi kan ikke garantere en harmonisk fordeling af din arv, men vi kan komme med vores 2 bedste anbefalinger baseret på mange års erfaring.

1. Et gennemarbejdet testamente fjerner tvivl 

Arvestrid skyldes ofte små misforståelser, som vokser sig store. Undgå misforståelser med et testamente, som både er gennemtænkt og velbegrundet. Du kan selv forsøge at oprette testamentet, men vi vil anbefale at udarbejde det i samarbejde med en specialiseret advokat.

2. Sæt ord på dine valg

Det kan i mange tilfælde være en god ide, hvis du begrunder dine valg. Det kan du enten gøre i testamentet, eller mens du stadig er i live. På den måde undgår arvingerne en masse spekulationer over, hvorfor du har besluttet, som du har.

Få hjælp til at sikre, at dine ønsker til arvens fordeling bliver opfyldt på bedst mulige måde

Vi er eksperter i arveret – og vi vil meget gerne hjælpe dig. Udfyld formularen, eller kontakt os med det samme.

Bodil H. Ravn

Advokat

Tlf.: 21 54 12 13

bodil@ravnolsen.dk

Bodil H. Ravn

keyboard_arrow_up