Ægtepagt – skal en del af formuen være særeje?

Få styr på, hvordan formuen skal deles i tilfælde af skilsmisse eller dødsfald. Vi hjælper med at finde den rigtige løsning for jer.

Hvorfor lave en ægtepagt?

Når man gifter sig, får man automatisk formuefællesskab. Det betyder, at alt hvad man ejer hver især indgår i en samlet delingsformue og skal deles ligeligt med den anden i tilfælde af skilsmisse.

Der kan dog være nogle aktiver, som man ikke ønsker at dele, hvis man bliver skilt. Det kan eksempelvis være hus, sommerhus, virksomhed, værdipapirer, pensionsopsparinger og andet. Er det tilfældet, kan man lave en ægtepagt og dermed sikre, at der ikke skal ske nogen deling af det enkelte aktiv. Man kan også bestemme, at man slet ikke ønsker at have formuefællesskab, men i stedet ønsker, at hele formuen skal være særeje.

Man kan kun lave en ægtepagt, hvis man er gift, eller skal giftes indenfor den nærmeste fremtid.

Hvad kan en ægtepagt indeholde?

Der findes flere former for særeje, som du kan lave i en ægtepagt. Særejet kan omfatte hele ens formue eller kun dele heraf. Her er nogle af de forskellige former for særeje:

Fuldstændigt særeje

Dette særeje gælder både, hvis man bliver skilt og ved dødsfald. Fuldstændigt særeje betyder ikke, at din ægtefælle ikke arver efter dig, så du skal være omhyggelig for at sikre den rigtige deling både ved skilsmisse og død.

Kombinationssæreje

Her har man særeje ved skilsmisse, men når den første dør, så bliver det, denne efterlader sig, til delingsformue og skal dermed deles med den længstlevende. Hvorimod det, længstlevende ejer, fortsat er særeje og dermed ikke skal deles med arvingerne efter den førstafdøde.

Brøkdelssæreje

Man kan aftale, at kun en brøkdel af hele formuen eller en brøkdel af eksempelvis friværdien i et hus er særeje. Eksempelvis at 60% af alt hvad man ejer skal være særeje. Dermed tilhører 40% delingsformuen og skal deles med den anden ægtefælle ved skilsmisse eller død.

Sumsæreje

Her kan man aftale, at en bestemt sum af den samlede formue er særeje, eller man kan bestemme, at en bestemt sum af et bestemt aktiv er særeje. Fx en aktiebeholdning hvor man bestemmer, at de første 300.000 kr. skal være særeje.

Kan man bestemme fælleseje?

Man kan også bestemme, at noget skal være fælleseje – eksempelvis skal en del pensioner i dag ikke deles, hvis man skal skilles. Så hvis man ønsker at dele pensioner, så kan man for en del af disse aftale, at de skal deles.

Særeje i forhold til formuefællesskab kan være svært at overskue, da det kan have indvirkning på, hvordan I fremover skal indrette jer økonomisk.

Få hjælp til at sikre jer den bedste løsning

Hvordan laver man en ægtepagt?

En ægtepagt skal tinglyses for at være gyldig. Når vi har lavet ægtepagten, og I har godkendt den og underskrevet den fysisk, skal den lægges ind i tinglysningssystemet. Her skal I underskrive med jeres NEM ID. Hvis I ikke har NEM ID, kan I give en fuldmagt til os, så sørger vi for underskriften. Når ægtepagten er tinglyst, er den gyldig.

Har du brug for hjælp til at lave en ægtepagt?

Få råd og vejledning til den mest optimale løsning for jer. Udfyld formularen, eller kontakt os direkte.

keyboard_arrow_up