Hvorfor skal man oprette testamente?

Undersøgelser og egen erfaring viser, at arven ofte ikke bliver fordelt, som man havde forventet. Derfor anbefaler vi altid, at du får styr på dit testamente.

Hvem arver efter dig?

Der kan være flere gode grunde til at oprette et testamente – men den vigtigste er, at du sikrer dig, at det er den eller dem, du gerne vil have skal arve efter dig, der rent faktisk også gør det. Og ikke mindst at den indbyrdes fordeling af arven er, som du gerne vil have.

Mange tror, at ens ægtefælle arver alt efter en, men det er ikke rigtigt, hvis man har børn. Børnene har ret til arv og hvis der ikke er et testamente, så deles arven mellem ægtefællen og børnene.

Hvis du ikke har lavet et testamente, er det bestemt via arveloven, hvem der er dine arvinger. Ifølge arveloven er mulige arvinger inddelt i 3 arveklasser:

Arveklasse 1

Dine børn, børnebørn, oldebørn og ægtefælle. Hvis du har en eller flere arvinger i denne arveklasse, så får de hele din arv, og der bliver ikke arv til de andre arveklasser.

Arveklasse 2

Forældre, søskende og søskendebørn. Har du en eller flere i denne arveklasse, så arver ingen fra den sidste arveklasse.

Arveklasse 3

Bedsteforældre, fastre, farbrødre, mostre og morbrødre. Har du en eller flere arvinger i denne arveklasse, arver de efter dig.

Har du ingen arvinger inden for de 3 arveklasser, så tilfalder arven efter dig statskassen. Så hvis du fx alene efterlader dig en fætter, vil arven falde i statskassen, da han ikke er en del af arveklasserne.

Det er afgørende at oprette et testamente, hvis dine arvinger i en af de 3 arveklasser ikke efter dine ønsker skal arve efter dig. Det samme gør sig gældende, hvis du gerne vil sikre én eller flere i arveklasse 3, men har arvinger i arveklasse 2.

Få råd og vejledning hos os om arveforhold og dine muligheder med et testamente

Arver min samlever mig ikke?

En samlever kan ikke arve, hvis der ikke er oprettet et testamente. Det er der desværre mange, som tror. Du skal altså holde dig for øje, at I som ugifte samlevende ikke arver hinanden uden et testamente, uanset om I har boet sammen i 5,10 eller 35 år.

Hvis du opretter et testamente og har boet sammen med din samlever i mere end 2 år eller har børn sammen, har du mulighed for at lave et udvidet samlevertestamente. Det betyder, at din samlever arver, som om I var ægtefæller.

Hvis du er samlevende, bør du forholde dig til, om du har de rigtige dokumenter, som sikrer dine efterladte de ønskede rettigheder og/eller pligter. Der kan være brug for et testamente, men det kan også være en god idé med en samejekontrakt eller samlivskontrakt.

Er du i tvivl om, hvordan du sikrer din samlever bedst muligt?

Kontakt os og få vores råd

Hvad kan et testamente indeholde?

Når du laver et testamente, skal du tage højde for forskellige situationer. Hvis du er i et forhold, hvad skal der så ske, hvis du selv dør først? Eller hvad hvis din partner dør først? Og hvad skal der ske, når den sidste dør? Eller hvis vi begge dør samtidig?

Derudover kan der være behov for, at arv til dine børn gøres til særeje for dem, så de ikke skal dele den arv, de måtte have fået efter jer, hvis de senere skal skilles. Der kan også være behov for at båndlægge arv, hvis børnene ikke er så gamle, og man ikke ønsker, at de skal få rådighed over en stor formue den dag, de fylder 18 år.

I dit testamente kan du også have ønsker til fordeling af bestemte aktiver, det kan være et sommerhus eller en virksomhed, som skal generationsskiftes eller arvestykker fra slægten.

Som du kan se, er spørgsmålene mange. Vi hjælper gerne med at få lavet det rigtige testamente, der tager højde for lige præcis jeres forhold på den bedst mulige måde.

Kontakt os og få en aftale

Hvordan laver du et testamente?

Der er 3 former for testamenter:

Vigtigt at vide om notartestamentet:

  • chevron_rightNotaren har til opgave at vurdere, om den person, som underskriver, også er i stand til at forstå indholdet af testamentet. Det er nødvendigt at være i stand til at forstå indholdet, for at man kan oprette et gyldigt testamente. Hvis man eksempelvis har en demensdiagnose og man opretter et testamente, så kan der være arvinger, som føler sig forbigået og ønsker at gøre indsigelser mod testamentet. Derfor er det vigtigt, at notaren tager sig tid til at vurdere, om man nu også forstår indholdet.
  • chevron_rightNår testamentet er oprettet ved en notar, så er det den arving, som vil have testamentet tilsidesat, som skal bevise, at den, der oprettede testamentet, ikke var i stand til det. Når man opretter et testamente for notaren, så skriver man under på to eksemplarer. Det ene eksemplar får man selv med hjem, det andet beholder retten.
  • chevron_rightNotaren sørger for at registrere i det centrale register for testamenter, at der nu er oprettet et testamente i dit CPR-nr. Det er derfor muligt at se i hele landet, at der er lavet et testamente, den dag du dør. Det betyder også, at testamentet altid vil komme frem ved dødsfald.
  • chevron_rightHvis det testamente du har hjemme bliver væk, vil der stadig være et testamente, den dag du dør. Det betyder dog også, at du kun kan ændre i testamentet ved at lave et nyt. Du kan ikke skrive lidt til eller strege noget ud i dit eget eksemplar, da det jo ikke ændrer på det, der ligger på dommerkontoret.

Kontakt os, hvis du vil have hjælp til at oprette et notartestamente

Vidnetestamente – når tiden er knap

Vidnetestamenter bruges typisk, hvis der ikke er tid til at komme forbi notaren. Bliver du alvorligt syg og ikke har fået lavet et testamente, så er vidnetestamentet hurtigt og kan være en god løsning. Der findes kun et eksemplar af et vidnetestamente og hvis det bliver væk, så er der ikke noget testamente. Det registreres ingen steder.

Vigtigt at vide om vidnetestamentet:

  • chevron_rightHvis man laver et vidnetestamente, skal vidnerne skrive under på, at du har underskrevet testamentet, samt at du er myndig og i stand til at forstå indholdet af testamentet. Der skal to vidner på.
  • chevron_rightHvis arvinger, som mener, at de er blevet tilsidesat i testamentet, vil gøre indsigelser mod det, vil vidnerne ofte skulle afgive forklaring i retten om testators situation og selve tilblivelsen af testamentet. De fleste, som laver et vidnetestamente, bruger ofte venner, som er jævnaldrende, til vitterlighedsvidner. Derfor sker der ofte det, at vidnerne selv er døde eller svækkede og ikke i stand til at huske noget om underskriften, den dag man skal bruge en vidneforklaring

Derfor bruger vi som udgangspunkt ikke vidnetestamenter, med mindre vi er presset i tid. Ofte forsøger vi at få underskrevet et vidnetestamente hos notaren efterfølgende, hvis det er muligt.

Nødtestamente – til særlige nødsituationer

Den tredje mulighed er et nødtestamente. Udgangspunktet er dog, at det er en sidste udvej, hvis døden er nært forestående. Det vil sige, at det er i ganske særlige tilfælde, at man kan lave et nødtestamente, som vil være gyldigt.

Et nødtestamente har ingen formkrav, så det kan skrives via en telefon eller på anden vis, og der er ikke krav om en egentlig underskrift.

Få råd og vejledning til at oprette dit testamente

Hvis du har brug for hjælp til at få styr på dit testamente, kan du spørge os til råds. Udfyld formularen, eller kontakt os direkte.

keyboard_arrow_up