Ægtefælleudlæg – når hele boet tilfalder ægtefællen
Den længstlevende ægtefælle har ret til hele boet, når formuen ikke overstiger kr. 850.000 (2023). Få styr på reglerne her.
Er formuen i boet under 850.000?
Hvis formuen i boet ikke overstiger kr. 850.000 (2023), så tilfalder hele boet den længstlevende ægtefælle. Med formuen i boet forstås også aktiver hos længstlevende ægtefælle inkl. pensioner og forsikringer, som bliver udbetalt i forbindelse med dødsfaldet.
Det betyder, at børnene ikke arver noget. Det gælder også, selvom børnene alene tilhører den afdøde – altså særbørn. Boet sluttes dermed som et ægtefælleudlæg.
Kend dine rettigheder
Det er vigtigt, at både børn og den længstlevende kender sine rettigheder. Så hvis man er i tvivl om, hvorvidt boet er tæt på grænserne, kan det være en god ide at få en advokat til at se på tallene og vurdere, om ægtefællen opfylder kravene.
Hvad er Ægtefælleudlæg?
Når ens ægtefælle dør, er der i arveloven en række bestemmelser, som skal beskytte den længstlevende.
Der er således blandt andet indsat en bestemmelse, som betyder, at hvis den samlede formue er mindre end kr. 850.000 (2023) så kan ægtefællen udtage hele formuen og afdødes børn får så ingenting.
Det er en tvangsarveregel, så det er en ret, man har som ægtefælle og der kræves ikke tilsagn fra børnene.
I forhold til grænsen på kr. 850.000 skal både afdødes og længstlevendes formue tælles med og hvis der er fast ejendom, biler eller lignende, så skal de vurderes og værdien indgå i formueopgørelsen. Man har ikke krav på, at en ejendom skal medtages til den offentlige vurdering.
Udover formuen skal man også medregne evt. forsikringer og pensioner, som bliver udbetalt til længstlevende i forbindelse med dødsfaldet. Er den samlede formue under grænsen på kr. 850.000, så kan længstlevende udtage hele boet, uden der skal deles ud til arvingerne.
Har længstlevende overtaget alle aktiverne i henhold til denne bestemmelse, så vil førstafdødes børn kunne gøre krav på arv, når længstlevende dør. Hvor meget førstafdødes børn kan have krav på, afhænger af om der er et testamente eller andre forhold hos længstlevende, f.eks. indgåelse af nyt ægteskab, som gør, at arveforholdene ændrer sig.
Det kan betyde en del for længstlevende, at der ikke skal udredes arv, når den første dør og reglerne er netop til for at opnå denne beskyttelse af længstlevende.
Har du spørgsmål til ægtefælleudlæg?
Du er velkommen til at kontakte os for rådgivning, hvis du er i tvivl om dit bo opfylder reglerne for ægtefælleudlæg. Udfyld formularen, eller kontakt os direkte.
