Dødsbo – hvilke former for skifte kan du vælge? Få overblikket her
Efter et dødsfald skal de pårørende ofte tage en række vigtige beslutninger omkring dødsboet – også selvom det kan være en svær tid fyldt med sorg. Her på siden har vi samlet de vigtigste ting, du skal tage stilling til i forbindelse med et dødsbo.
Hvad er et dødsbo?
Når en person dør, opstår der et dødsbo. Et dødsbo er en betegnelse for den afdødes samlede formue som f.eks. bankindestående, hus, bil, smykker, tøj mv.
Efter dødsfaldet skal det besluttes, hvordan dødsboet skal gøres op. I den proces er der flere ting at tage højde for som f.eks. arvinger, ægtefælle og testamente. Dødsboskifteloven giver også mulighed for flere måder at dele boet på.
Her på siden finder du et overblik over de forskellige former for dødsbobehandling.
Vigtige emner om dødsbobehandling
Har du spørgsmål? Vi hjælper dig gerne
Bodil H. Ravn
Advokat
Tlf.: 21 54 12 13
Hvad skal der ske umiddelbart efter dødsfaldet?
I tiden efter et dødsfald er der både praktiske opgaver og svære overvejelser, som de pårørende skal klare. I første omgang er det de praktiske ting, der skal tages stilling til:
Uskiftet bo – når den efterladte ægtefælle udtager hele dødsboet
Hvis den afdøde efterlader sig en ægtefælle, kan han eller hun vælge at sidde i et uskiftet bo. Det betyder, at boet ikke bliver gjort op. I stedet får den efterladte ægtefælle rådighed over hele afdødes formue uden at skulle dele med børnene.
Krav ved uskiftet bo
For at kunne sidde i et uskiftet bo, er det et krav, at den efterladte ægtefælle har fælleseje og fælles børn sammen den afdøde. Afdøde må heller ikke have særbørn. Sidder man i et uskiftet bo, må man for eksempel ikke give økonomiske gaver af en vis størrelse til ét barn, uden at de andre børn også får. Hvis den efterladte ægtefælle på et senere tidspunkt ønsker at gifte sig igen, skal boet først gøres op og skiftes med børnene.
Der er altså nogle vigtige overvejelser, man bør gøre sig før, man vælger at sidde i et uskiftet bo. Vælger man i stedet at skrive et testamente, der begrænser børnenes arv til tvangsarven, vil man ofte kunne opnå næsten den samme sikring af sin efterladte ægtefælle – uden at skulle leve op til de samme krav som ved et uskiftet bo.
Privat skifte af dødsbo – når arvingerne selv bestemmer
I et privat skifte bestemmer arvingerne selv over dødsboet. De skal sørge for at der laves opgørelser til SKAT og Skifteretten. Dette kan de gøre med eller uden hjælp fra en advokat. Hvis arvingerne kan enes om tingene, vil et privat skifte derfor klart være at foretrække, da det giver arvingerne størst muligt råderum.
Der er dog en række krav, som man skal være opmærksom på, hvis man ønsker et privat skifte:
Bobestyrer – når en advokat står for skiftet af dødsboet
Lever arvingerne ikke op til betingelserne for et privat skifte, eller ønsker blot én af arvingerne det, vil behandlingen af boet ske ved en bobestyrer.
Hvad er en bobestyrer?
En bobestyrer er en advokat med særlig erfaring i dødsbobehandling, der overtager processen med opgørelse og skifte af boet.
I princippet kan man selv bestemme, hvem der skal være bobestyrer ved at skrive det ind i sit testamente. Har man ikke skrevet en bobestyrer ind i sit testamente, vil skifteretten udpege en. I praksis vil en bobestyrer typisk være en advokat.
Har du brug for en bobestyrer?
Ved behandling af et dødsbo, kan der være krav om en bobestyrer. Andre gange kan det være en god ide med en bobestyrer, selvom der ikke er krav om det. Endeligt er der også mange tilfælde, hvor der ikke er behov for en bobestyrer.
Ægtefælleudlæg – når formuen ikke overstiger 910.000 kr. (2025), tilfalder det hele ægtefællen
I nogle tilfælde tilfalder formuen i dødsboet den længstlevende ægtefælle. Det sker, hvis boets og den efterlevendes samlede formue ikke overstiger 910.000 (2025) aktiver hos den længstlevende ægtefælle. Pensioner og forsikringer, der bliver udbetalt i forbindelse med dødsfaldet, skal også medregnes i den samlede formue.
Overstiger det tilsammen ikke 910.000 kr. (2025) tilfalder hele formuen den efterladte ægtefælle, og børnene arver ikke noget. Det gælder også selvom afdøde har særbørn.
Boudlæg – når du arver et bo med få midler
Efterlader afdøde sig så få midler, at der i boet ikke er mere end 52.000 (2025) kr., når begravelsen er betalt, så kan du få udlagt boet som et boudlæg hos skifteretten.
Ved et boudlæg undgår du at hæfte for eventuel gæld i boet.
Afgifter og bundfradrag i forbindelse med opgørelse af dødsbo
Når et dødsbo bliver opgjort, skal der betales en række afgifter til skifteretten herunder afgift af din arv. Du får dog et fradrag for den første del af din arv - et såkaldt bundfradrag.
Vi har samlet alle afgifter og fradrag i ét samlet overblik, så du kan se, hvad du skal betale for en dødsbobehandling.
Se de gældende takster for rets- og boafgifter samt bundfradrag
Opgørelse af dødsbo – hvad skal du være opmærksom på?
Når en person afgår ved døden, skal boet gøres op og fordeles mellem arvingerne. Opgørelse af dødsboet indebærer blandt andet at kortlægge alle værdier (aktiver) og gældsposter (passiver), så skifteretten kan sikre at i har fordelt arven korrekt og beregne eventuelle afgifter. Det kan være en omfattende proces, der kræver indsigt i både juridiske og økonomiske forhold.
Sådan foregår opgørelse af dødsbo
- Valg af skifteform: Først skal der vælges en skifteform, eksempelvis privat skifte eller bobestyrerskifte. Ved privat skifte kan arvingerne selv stå for opgørelsen eller antage en advokat til at hjælpe, mens der ved bobestyrerskifte udpeges en bobestyrer (ofte en advokat).
- Indhentning af oplysninger: Dernæst indsamles oplysninger om afdødes aktiver som bankkonti, ejendomme, værdipapirer, forsikringer m.m. Samtidig afdækkes eventuel gæld eller udeståender. Alle krav, som ikke er sikret ved pant, skal anmeldes via Skifteportalen.
- Udfærdigelse af åbningsstatus: Der udarbejdes en åbningsstatus, der giver et overblik over boets formue og gæld pr. dødsdagen. Dette fungerer som et første skridt i opgørelsen af dødsbo og danner grundlag for den endelige boopgørelse.
- Boopgørelsen: Boopgørelsen er den endelige opgørelse, hvor alle værdier og gældsposter samles. Her fordeles arven mellem arvingerne enten i henhold til testamentet eller i henhold til arveloven. En advokat eller bobestyrer vil også beregne bo- og eventuel tillægsboafgifter.
- Afgifter og indbetaling: Når boopgørelsen er godkendt, skal de beregnede afgifter betales til skifteretten. Det anbefales, at man ikke deler arven fuldt ud, før afgifterne er betalt.
Afgifter og bundfradrag i forbindelse med opgørelse af dødsbo
Når et dødsbo bliver opgjort, skal der betales en række afgifter til skifteretten, herunder afgift af din arv. Du får dog et fradrag for den første del af din arv – et såkaldt bundfradrag.
Vi har samlet alle afgifter og fradrag i ét samlet overblik, så du kan se, hvad du skal betale for en dødsbobehandling. Ved opgørelse af dødsbo er det vigtigt at være opmærksom på:
Se de gældende takster for rets- og boafgifter samt bundfradrag.
Få hjælp til opgørelse af dødsbo
Selvom man som arving kan vælge privat skifte og selv stå for opgørelsen af dødsbo, kan det være en fordel at få professionel hjælp. Der er mange opgaver at tage sig af og for mange er opgaven med at opgørelse af dødsboet uoverskuelig, der kan være aktiver eller passiver, som er vanskelige at håndtere, boet kan være skattepligtig eller vanskelige arveforhold eller testamente. En advokat eller en bobestyrer kan hjælpe med at:
Undgå fejl og spar tid
Det kan være forbundet med høje omkostninger og unødig ventetid, hvis opgørelsen af dødsbo ikke håndteres korrekt. Fejl i boopgørelsen eller manglende indberetninger kan medføre yderligere sagsbehandling hos skifteretten og man kan blive pålagt at boet behandles ved bobestyrer, hvis Skifteretten ikke er enig i den indleverede boopgørelse. Derfor anbefales det ofte at søge rådgivning fra en kyndig og erfaren advokat, så du er sikker på at overholde alle formkrav og tidsfrister.
Hos Ravn og Olsen har vi mere end 30 års erfaring med opgørelse af dødsbo – kontakt os for vejledning og hjælp her.
Vigtige emner om dødsbo
Har du brug for en advokat til dødsbobehandling?
Du er altid velkommen til at kontakte os for hjælp og rådgivning i forbindelse med opgørelsen af et dødsbo. Uanset om du er i tvivl om behovet for en advokat eller ej. Udfyld formularen, eller kontakt os direkte.
Hvad er et dødsbo? add
Når en person dør, opstår der et dødsbo. Et dødsbo er en betegnelse for den afdødes samlede formue som f.eks. bankindestående, hus, bil, smykker, tøj mv.
Efter dødsfaldet skal det besluttes, hvordan dødsboet skal gøres op. I den proces er der flere ting at tage højde for som f.eks. arvinger, ægtefælle og testamente. Dødsboskifteloven giver også mulighed for flere måder at dele boet på.
Hvad skal der ske med et dødsbo efter dødsfaldet? add
I tiden efter et dødsfald er der både praktiske opgaver og svære overvejelser, som de pårørende skal tage stilling til. I første omgang er der en del praktiske ting der skal gøres, så som:
- Kontakt til bedemand,
- Informere banken
- Lave aftaler for begravelses økonomi
- Beslutte hvornår boligen skal tømmes
- Beslutte om der skal ske et skifte af dødsboet eller ej