Gave til familie – regler for skattefri gave

Vi har samlet de vigtigste gaveregler, som du skal huske, når du vil give en gave til familie. Vi har samlet et overblik over satserne for skattefrie gaver til familie. 

Hvem kan man give gave til?

Hvis man gerne vil glæde sin nærmeste familie med en gave, er det muligt at give gaver uden, at det koster afgift. Du kan altså give en afgiftsfri gave.

Man kan give gaver til sine børn, børnebørn, stedbørn og svigerbørn.

Man kan også give til sine forældre og andre, man har boet sammen med i de sidste to år, før gaven gives.

Hvis man giver andre gaver end lejlighedsgaver (ex. fødselsdags-, jule- og konfirmationsgaver) til andre personer end den nærmeste familie, så skal de betale indkomstskat af beløbet.

Hvor meget må man give afgiftsfrit?

I 2020 må man give kr. 67.100 pr. gave i afgiftsfri gave. Det vil sige, at både mor og far må give et barn kr. 67.100. Man kan således få i alt kr. 134.200 pr. år fra sine forældre i afgiftsfri gave.

Man må give det samme beløb i pengegaver til børnebørn og stedbørn.

Børn må også give samme beløb til deres forældre i afgiftsfri gave.

Hvis man vil give svigerbørn gaver, må de i 2020 få kr. 23.500.

Giver man gaver ud over disse beløb, skal der betales gaveafgift på 15% af det, der ligger ud over grænserne for, hvad man må give skattefrit.

Kan man spare afgift?

Hvis man ønsker at give gaver, der er større end det, man kan give i skattefri gave, er der også regler for beskatning af gaver. Her er det en god ide at bestemme, at det er den, der giver gaven, som betaler afgiften.

Hvis man får kr. 500.000 i gave af sin mor, skal man betale kr. 15% af 432.900 i alt kr. 64.935. Det betyder, at man ud af en gave på kr. 500.000 har kr. 435.065 tilbage.

Hvis gaven i stedet er på kr. 435.065 og giveren betaler afgiften, skal der alene betales kr. 55.194,75 i afgift. Dermed bruges der kun kr. 490.259,75 på at få samme resultat.

Lån

Hvis man gerne vil hjælpe ens børn, er det muligt at give dem en skattefri gave indenfor den afgiftsfrie grænse, men man kan jo også låne dem penge som et familielån. Der er også nogle regler om familielån. Det er vigtigt, at der oprettes et gældsbrev på lånet, da man ellers risikerer, at SKAT betragter lånet som en gave.

Hvis barnet ikke har betalt lånet tilbage, vil det være muligt at give gaver senere hen, som barnet kan bruge til at afdrage en del af lånet med.

Det er vigtigt, at gavebeløbene rent fysisk bliver overdraget mellem parterne. Det kan ikke lade sig gøre at give en gave som et tilgodehavende hos gavegiver. Pengene skal som udgangspunkt overføres, dvs. ved bankoverførsler. 

Har du brug for en advokat?

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller har brug for rådgivning i en sag.

Kontakt os

Hør også hvordan vi kan hjælpe dig med bl.a. forældrekøb, ejerforhold, ægtepagter, testamente og samlivskontrakter.

 

Om forfatteren

Bodil H. Ravn er uddannet fra Københavns Universitet i 1990. Hun beskæftiger sig primært med familie- og arveret, og hendes speciale ligger indenfor dødsbobehandling, hvor hun er autoriseret bobestyrer.

Læs mere om Bodil H. Ravn

Bodil H. Ravn

Advokat

Tlf.: 21 54 12 13

[email protected]

Bodil H. Ravn

keyboard_arrow_up