Hvad er tvangsarv og tvangsarving?

Som udgangspunkt kan du selv bestemme, hvem der skal arve dig og hvordan arven skal fordeles mellem de arvinger, du har valgt.

Der er dog i arveloven en begrænsning for ens ret til at bestemme over arven og det er i de tilfælde, hvor man efterlader sig tvangsarvinger.

Tvangsarvinger kan være ens ægtefælle eller ens livsarvinger. Livsarvinger er ens børn, børnebørn og oldebørn.

Hvis man efterlader sig tvangsarvinger, så har de krav på arv og derfor kan man ikke bestemme, at de ikke skal arve efter en.

Du kan derfor ikke gøre en tvangsarving arveløs. En tvangsarving kan altid give afkald på arv og dermed vil der så ikke skulle udloddes arv til denne.

Tvangsarven udgør 1/4 af det man efterlader sig som arv. Man kan dermed bestemme over 3/4 af boet, som man kan testamentere frit over.

Hvis man både har en ægtefælle og livsarvinger, så skal de dele 1/4, så ægtefællen får 1/8 og livsarvingerne deler 1/8.

Har man kun en ægtefælle, får ægtefællen 1/4 alene og har man kun livsarvinger, så skal de dele 1/4.

Der er mulighed for at lave en yderligere begrænsning af tvangsarven, hvis man er meget velhavende. Man kan begrænse tvangsarven til ikke at overstige kr. 1.410.000 (2023).

Et eksempel:

En samlet formue på 16 mio. kr. og man efterlader sig to børn, ingen ægtefælle. Man ønsker, at det ene barn skal arve mest muligt og det andet barn skal arve så lidt som muligt.

Udgangspunktet er, at 1/4 - altså 4 mio. kr. - er tvangsarv og at den skal deles lige mellem de to børn, altså med 2 mio. kr. til hver. Men har man lavet en begrænsning på tvangsarven i et testamente, så vil den arving, der kun skal have den begrænsede tvangsarv, kun få 1.410.000 (2023) og resten vil gå til det andet barn.