Hvornår kan man oprette ægtepagt om særeje?
Ægtepagt om særeje kan oprettes før man bliver gift – dog tidligst ca. 3 måneder inden ægteskabet. En ægtepagt kan også oprettes når som helst under ægteskabet.
En ægtepagt er en aftale mellem ægtefællerne, som ændrer den formueordning, som man automatisk får, når man indgår ægteskab.
Da det er en aftale, man indgår, så forudsætter det naturligvis, at begge parter er enige herom, da man ellers ikke kan oprette en ægtepagt.
Det er derfor også vigtigt, at man, inden man gifter sig, har afklaret, om man ønsker at få særeje på dele af eller hele ens formue i stedet for delingsformue, som man ellers får pr. automatik.
Hvis man ønsker en formueordning med særeje, er det vigtigt at aftale herom er indgået inden ægteskabet, da man ingen garanti har for, at man kan blive enige om særeje efter ægteskabet er indgået og så kan man ikke ændre, at det er delingsformuereglerne som gælder.
Man kan også få særeje i sit ægteskab, hvis en af ægtefællerne får et aktiv enten ved gave eller arv, hvor gavegiver eller arvelader har bestemt, at aktivet skal være særeje.
Så er det ikke en aftale ægtefællerne imellem, men en bestemmelse over aktivet fra 3. mand. Det kaldes et 3. mandsbestemt særeje. Dette kan opstå under ægteskabet.
Det er vigtigt, at parterne er klar over, hvad der er særeje og ikke blander særejemidler med delingsformue, da man ellers risikerer at miste særejebeskyttelsen.
Om forfatteren
Bodil H. Ravn er uddannet fra Københavns Universitet i 1990. Hun beskæftiger sig primært med familie- og arveret, og hendes speciale ligger indenfor dødsbobehandling, hvor hun er autoriseret bobestyrer.