20-09-2023

Har du penge tilgode i et dødsbo SKAL dit krav anmeldes via Domstolenes skifteportal, hvis dødsfaldet er sket efter den 15. november 2022

I alle dødsboer er det lovpligtigt at indrykke en annonce i statstidende om dødsfaldet og dermed sættes fristen på 8 uger i gang, hvor kreditorerne kan anmelde deres krav.

Hvis ikke kravet anmeldes korrekt inden de 8 uger mister man retten til at få dækning af kravet i boet.

Domstolene har lavet en ny hjemmeside, hvor man fremover skal anmelde sit krav, hvis man har penge tilgode i et dødsbo. Reglerne gælder for alle dødsfald efter den 15. november 2022.

Det betyder, at har man et krav i et bo, hvor afdøde er død efter denne dato, så kan man ikke længere sende sit krav til Skifteretten, hvor afdøde havde bopæl og anmelde sit krav på denne måde. Man kan som udgangspunkt heller ikke sende det til bobestyreren.

Hvis ikke kravet bliver anmeldt rigtigt mister man sin ret til at få kravet betalt af dødsboet.

Det vil fremover fremgå af Statstidende at kravet skal anmeldes via Skifteportalen på følgende hjemmeside:
www.minskiftesag.dk.

Det vil være muligt at uploade dokumentation for kravet, hvilket klart anbefales, da man så er fri for at skulle have fat i tingene mere end en gang.

For at kunne anmelde krav i portalen, skal man oplyse enten afdødes navn og adresse eller afdødes cpr. nr.

Det vil fremover også være muligt i Skifteportalen at kunne se om boet er blevet udleveret, det kan ses om der er indrykket proklama i statstidende og samtidig kan man se, hvornår fristen for at anmelde krav udløber og andre oplysninger vedrørende sagsforløbet.

Domstolene har udgivet en vejledning til brug for Skifteportalen, som kan findes her.

Om forfatteren

Bodil H. Ravn er uddannet fra Københavns Universitet i 1990. Hun beskæftiger sig primært med familie- og arveret, og hendes speciale ligger indenfor dødsbobehandling, hvor hun er autoriseret bobestyrer.

Læs mere om Bodil H. Ravn

Bodil H. Ravn

Advokat

Tlf.: 21 54 12 13

bodil@ravnolsen.dk

Bodil H. Ravn

keyboard_arrow_up